Accept af cookies fra dmaib.dk
Dmaib.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af sitet. Du kan altid slette cookies fra dmaib.dk igen.

Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksDen Maritime HavarikommisionNyhederSøulykkesrapport om passagerulykke på RITAN den 11. marts 2018

Søulykkesrapport om passagerulykke på RITAN den 11. marts 2018 

17. august 2018 
 



Den 11. marts 2018 faldt en passager i havet fra kajen ved Kirkja på Færøerne, da han skulle gå om bord på skibet RITAN. Havnefogeden som stod på kajen sammen med passageren sprang straks om bord på RITAN for at hjælpe besætningen med at bjærge passageren fra havet. Inden for fem minutter fik de trukket passageren op på RITAN, hvor de begyndte at give ham førstehjælp, fordi han udviste ingen livstegn. RITAN sejlede til Svínoy, hvor fra en helikopter bragte passageren til hospitalet i Tórshavn. Han kom ikke til bevidsthed og blev erklæret død på hospitalet.

Den Maritime Havarikommission blev af Sjóvinnustyrid underrettet om ulykken samme dag. Grundet ulykkens alvorlige karakter blev en undersøgelse iværksat og to havariundersøgere blev sendt til Færøerne næste dag.  Ulykkesundersøgelsen fokuserede på tre forhold: Omstændighederne der ledte til, at passageren faldt mellem kaj og skib, omstændighederne der ledte til passagerens dødsfald og RITANs beredskab for overbordfald.

Den Maritime Havarikommission har udarbejdet en søulykkesrapport på dansk, som er tilgængelig her.

For yderligere information kontakt maritim undersøgelseschef Øssur J. Hilduberg på telefon 2256 2349 eller e-mail ohi@dmaib.dk.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Øssur Jarleivson Hilduberg
Undersøgelseschef
Tlf: 22 56 53 49
E-mail: ohi@dmaib.dk