Accept af cookies fra dmaib.dk
Dmaib.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af sitet. Du kan altid slette cookies fra dmaib.dk igen.

Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksDen Maritime HavarikommisionNyhederSøulykkesrapport om fiskeskibene SARA V´s og LIS KATRINE´s forlis i marts 2017

Søulykkesrapport om fiskeskibene SARA V´s og LIS KATRINE´s forlis i marts 2017 

30. juni 2017 
 



I marts 2017 forliste fiskeskibene SARA V og LIS KATRINE i Skagerrak. Skibene blev ikke bjærget efterfølgende, og derfor har det ikke været muligt at undersøge konkrete forhold om bord, herunder kilder til vandindtrængning. En bjærgning af vragene ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger, som ikke stod mål med de resultater, der ville kunne opnås. Derfor valgte havarikommissionen at undersøge forlisene af SARA V og LIS KATRINE samlet med afsæt i hændelsesforløbene fra begge skibe og med viden fra tidligere lignende ulykker, hvor der er sket vandindtrængning. Som led i undersøgelsen udvekslede havarikommissionen erfaringer med den del af erhvervet, som beskæftiger sig med reparationer og vedligehold af mindre fiskeskibe.

Det konkluderes i rapporten, at komponenter eller dele af skibets konstruktion, der viste sig at være sikkerhedskritiske, ikke ansås for at være det, og derfor anvendtes en havaribaseret vedligeholdelsesstrategi, som kunne muliggøre, at pludselige nedbrud kunne opstå.

Besætningerne på SARA V og LIS KATRINE opnåede hurtigt erkendelsen af situationernes alvor og iværksatte evakueringen af skibene, der gjorde, at ingen omkom ved forlisene.

Havarikommissionen har udarbejdet en søulykkesrapport på dansk, som er tilgængelig her.

For yderligere information kontakt maritim havariundersøger Mads Ragnvald Nielsen på telefon 25 11 73 84 eller e-mail mra@dmaib.dk.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Mads Ragnvald Nielsen
Maritim havariundersøger
Tlf: 25 11 73 84
E-mail: mra@dmaib.dk